Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

ROSENDAHL DESIGN GROUP

Et lyst og funktionelt hovedkvarter

KUNDENS BEHOV

Rosendahl Design Group er en dynamisk og kreativ virksomhed, der med sine i alt 8 brands leverer dansk design til hjem og mennesker i hele verden. Opgaven gik på, at skabe et koncept for deres hovedkvarter.

VORES LØSNING

Rosendahl har til huse i Kim Utzons smukke bygning fra 2003. Vi har med den nye indretning taget udgangspunkt i arkitekturen og skabt omgivelser og rum der underbygger de daglige aktiviteter og funktioner i huset.

Overordnet byder indretningen på et tidløst design med fokus på detaljer og gode materialer. De sociale rum skaber plads til både samling og samvær men også til fordybelse og ro.

Vi omdannede den traditionelle kantine til en hyggelig café som nu giver plads til interne og eksterne møder hele dagen. Til huset har vi tegnet et specialdesignet, fleksibelt rammesystem, som både er afskærmende, lyddæmpende og rumskabende. Rammerne er designet ud fra husets store vinduespartier og falder derfor naturligt ind i de arkitektoniske omgivelser.