Biodiversitetscenter ZOO
plads til vidensdeling
Biodiversitetscenteret i København Zoo viser og deler deres viden om biodiversitet og deres omfattende globale bevaringsprojekter. Centeret synliggør fysisk ZOOs daglige forskning, biodiversitetsindsats og bevaringsprojekter for besøgende og forbipasserende. Centeret opfordrer til videndeling og formidling i vigtige indsatser for biodiversitet på globalt plan. Alt dette har ikke været synligt i ZOO før. Centeret er første gang, ZOO åbner og direkte synliggør sin forskning og lader besøgende og forbipasserende få et kik ind i maskinrummet.
Invitere offentligheden ind
København Zoo kan meget mere end at vise dyr frem. Dybtgående viden om dyr er zooens fundament, og en konstant stræben efter at lære mere og forbedre plejen af verdens dyr har sikret, at ZOO altid har været med helt fremme blandt verdens førende zoologiske haver. Med sine 162 år fortsætter ZOO med at sætte nye ambitiøse standarder for, hvad en moderne zoo skal omfatte, og viser vejen frem med enestående sygdomsovervågning og behandling, effektiv naturbevarelse og banebrydende forskning.
København Zoo ligger i hjertet af Frederiksberg. Zoos ydre grænse er bredt karakteriseret med grønne, bløde kanter, da parken på nordsiden løber langs Frederiksberg Have, og på sydsiden er en del af Søndermarken Park. Strækningen langs Roskildevej og Søndre Fasanvej er mere urban og er karakteriseret af hårde kanter med hegn og bygninger, der danner grænsen mellem byen og parken. I de seneste år har ZOO arbejdet på at give offentligheden indsigt i parkens liv, især i de dyreanlæg, der ligger langs kanten.
Biodiversitetscenteret Zoo ligger på hjørnet af to trafikeret veje hvor Zoos kant var et lukket hegn. For at følge tidligere indsatser for at øge visuel forbindelse mellem zoo og offentligheden, har vi placeret biodiversitetscenteret helt til kanten. Facaden ud mod vejen har indkik ind i centeret gennem store vinduer hvor forbipasserende kan blive nysgerrig på Zoos initiativer og blive inspireret til at besøge haven. Facaden består af trælameller med kravlene planter, som vil give bygningen et naturligt og vildt udtryk.
Bygherres ambition for arkitekturen stræber efter at være et bæredygtigt hjem med stort fokus på ressourcebevidsthed, social bæredygtighed og materialer. Det bidrager til den lokale biodiversitet og har så vidt muligt bevaret den eksisterende natur.
Transparant forskning
Biodiversitetscenteret inkluderer en lang række faciliteter og funktioner såsom et dyrehospital, klinklaboratorium, DNA-laboratorium, CT-rum, gartneri, foderkøkken og et obduktionsrum. Alle disse er synlige for besøgende gennem store vinduespaneler samt store skærme med live-video af detaljer og lyd beskrivelser fra forskerne. Derudover vil Biodiversitetscenteret huse kontorområder, mødelokaler, isolationsklinikker og en biobank, som kun ansatte har adgang til.
- Bygherre
- Zoo København
- Årstal
- 2028
- Beliggenhed
- København, Danmark
- Samarbejde
- Thing & Brandt Landskab / Ingeniø'ne / encom / Rasmus Friis
- Billeder
- Christensen & Co





