Niels Bohr Bygningen

Et grænseløst fællesskab

”Bohr ville have været stolt, hvis han havde set projektet. Udover at føre laboratoriernes standard helt up-to-date, er nybyggeriet og vinderprojektet en del af svaret på de krav, som fremtidens uddannelses- og forskningsmiljøer stiller til rammerne. Projektet samler fagmiljøerne på en åben og internationalt orienteret måde.”
Siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet.

Niels Bohr Bygningen er et ikonisk vartegn for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Bygningen giver universitetet højt specialiserede forskningsfaciliteter og fællesskabsopbyggende rum. Her mødes studerende, professorer og forskere i et ikke-hierarkisk forskningsfællesskab. Det arkitektoniske koncept til Niels Bohr-bygningen bygger på arven fra den verdenskendte danske fysiker Niels Bohr og det internationale forskningsmiljø, han etablerede i København i 1920’erne og 1930’erne. Niels Bohrs institut blev kendt som ‘Det kreative København’, der tiltrak førende forskere fra hele verden og skabte banebrydende videnskabelige resultater.

Niels Bohr Bygningen er skabt for at føre den ånd og det arbejde videre i nye state-of-the-art-faciliteter. I dag huser universitetsbygningen en bred vifte af videnskabelige discipliner, herunder; biologi, kemi, fysik, geografi, geologi, fysisk uddannelse, datalogi og matematik – men også moderne tværfaglige emner såsom molekylær biomedicin, nanoteknologi, e-videnskab og naturvidenskabelig uddannelse.

Bygningen er opdelt i to konstruktioner forbundet af en gangbro over Jagtvej. Facaden på NBB-bygningen er præget af de karakteristiske, store “megapixels” – fire ikoner, som hver især repræsenterer videnskabelige koncepter og som gør, at bygningen er et fyrtårn i lokalområdet og skaber en helt særlig figur på den travle Jagtvej.

Bygger på social sammenhæng

På baggrund af de mange forskellige discipliner, der har til huse i Niels Bohr Bygningen, er den designet til at være et socialt center for alle brugere. Bygningens hjerte er Troposfæren, et åbent atrium formet som et uendelighedssymbol, hvor forskere og studerende kan mødes i et levende og engagerende miljø skabt til innovativt, tværfagligt samarbejde. Bygningen har en række sociale faciliteter, der har til formål at fremme vidensdeling, hvor det er muligt at udveksle og søge ny viden fra medstuderende fra andre discipliner. Her er ingen, der sidder i elfensbenstårne alene. Her er plads til at forske og nørde – men her er lige så vigtigt plads til at gøre og være sammen. Det kan ses det store atrium som er alles rum, i coffee spots er skabt til møder mellem alle husets brugere og i de seks gårdhaver, hvor der er plads til pauser eller til at sidde sammen.

En rigdom af sociale zoner til uformelle møder styrker yderligere fokusset på fællesskab. Afdelingerne er organiseret i tårne rundt om Troposfæren, hvilket naturligt opdeler bygningen i mindre enheder. Hvert tårn og afdeling har sit eget materiale og farve, hvilket skaber en følelse af identitet og understøtter orienteringen. Alle enheder har adgang til kaffesteder og tekøkkener, hvor studerende, akademisk personale og alle brugere også mødes på tværs af discipliner.

“Vinderprojektet udformer – på en overbevisende måde – to bygninger, der krydser Jagtvej, hvilket i sig selv er en interessant problematik. Forslaget kombinerer bygningens område og fleksible struktur med lange, smukke, forenede altaner og grønne atriummer. Projektet opfylder ønskerne om steder til uformelle møder, interaktion og tværfagligt samarbejde, samtidigt med at der er lavet gode rammer for akademisk arbejde og fordybelse.” Siger dommerkomiteen om projektet.

Brugersamarbejde

For at give brugerne en øjeblikkelig følelse af tilhørsforhold og ejerskab af bygningen, har de været involveret gennem hele processen via forskellige beslutnings- og designprocesser. Dette inkluderer designet af facadens elementer, kaldet pixels. Bygningens glasfacade består af specialfremstillede pixels, der danner et geometrisk mønster arrangeret efter en formel. Det, der sker inde i bygningen, afspejles uden på bygningen. Samlet skaber disse ikoner et kodesystem, der både er æstetisk og tankevækkende, og som formidler forbindelsen mellem kunst, videnskab og arkitektur. Under de studerendes introforløb bliver de bedt om at aflæse facaden og finde ud af, hvilken formel pixels er arrangeret efter. Brugerne har også været en del af udvælgelsen af kunstnere og kunstværker til bygningen. Kunstværkerne i bygningen er skabt af nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere, og resultatet er en samling af elleve unikke værker, som alle bidrager til bygningens karakter. Værkerne er placeret ved kaffestationerne, hvilket gør kunsten til en naturlig del af det daglige liv og skaber en afslappet ramme for refleksion og samtale.

Højt specialiserede laboratorier

Niels Bohr Bygningen er et topmoderne anlæg designet til at støtte forskning og uddannelse på tværs af en bred vifte af naturvidenskabelige discipliner, herunder kemi, biologi og fysik. Det rummer specialiserede områder som astrofysik, nanofysik og kvantefysik, hvilket kræver et bredt udvalg af laboratorier, forskningsfaciliteter, studierum og auditorier.

Den tunge trafik på Jagtvej ville skabe konstante vibrationer, som kunne forstyrre følsomt forskningsudstyr. For at imødegå dette blev kælderen specielt designet som et vibrationsfrit “dødt område,” der sikrer, at eksperimenter kan udføres uden forstyrrelser.

Inde i bygningen findes der en række avancerede forskningsfaciliteter, herunder tekniske laboratorier, is-laboratorier, kemilaboratorier, synteselaboratorier, GMO-laboratorier, isotoplaboratorier og robotlaboratorier. Derudover er der specialiserede rum som vådrum og renrum med forskellige klassifikationer af 100.000, 10.000, 1.000 og 100 (ISO 8, 7, 6 og 5), designet til at imødekomme de strenge krav for forskellige forskningsaktiviteter.

Bygherre: Bygningsstyrelsen
Areal: 55.000 m²
Årstal: 2022
Beliggenhed: København, Danmark
Samarbejde: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Rambøll, LYTT Architecture
Billeder: Coast Studio
Brugere: Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, Det Naturvidenskabelige Fakultet