Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

DTU Climate Challenge Laboratory Bygning 313

Fremtidens klimalaboratorium

"Vi tror på, at arkitektonisk kvalitet og æstetisk værdi har en stor betydning for bæredygtigheden og en bygnings brug og levetid”

Michael Werin Larsen, partner i Christensen & Co Arkitekter om DTU's nye klimalaboratorium

Bygning B313 er et klimalaboratorium, hvor bæredygtighed, æstetik og arkitektonisk kvalitet forenes til at skabe fremtidens forskningsarkitektur. Bygningens arkitektur bidrager til at skabe et unikt forskningsmiljø i verdensklasse og understøtter innovation, udveksling af viden og møder mellem mennesker. De arkitektoniske kvaliteter er skabt med fokus på funktionalitet, så husets brugere får optimale faciliteter til deres banebrydende forskning i klimaforandringer. Huset har fleksible laboratorier og kontorer, der kan forandres og tilpasses brugernes behov. Kontorer og laboratorier forbindes af et åbent atrium, der strækker sig op gennem alle husets syv etager og skaber en forbindelse mellem de forskellige sektioner. Her kan husets brugere let trække ud i mindre pauser og få faglig eller social sparring. I atriet har vi skabt et behageligt miljø med træpaneler, indendørs træer og siddemuligheder, der inviterer forskere og studerende til uformelt ophold. Det styrker tværfagligheden og arbejdsmiljøet.

Relationer i centrum

Det nye klimalaboratorium ligger centralt på DTU’s campus i et område med alt fra studieboliger til forskningsbyggerier og auditoriebygninger. Her kan hverdagslivet, universitetet og det omliggende nabolag smelte sammen, så bygningen bliver en del af lokalområdet. Bygningen inviterer forbipasserende nærmere gennem et imødekommende udeområde og en tilgængelig stueetage, hvor der er plads til liv. For at understøtte tætte relationer mellem disciplinerne er der stærk forbindelse mellem ude og inde i bygningen. Det skaber rammerne for et udvidet brug af bygningen, hvor brugerne oftere kommer til at interagere med hinanden. Også laboratoriefaciliteterne styrker samarbejdet på tværs af discipliner ved at være designet, så de kan bruges af forskere inden for mange forskellige områder. Laboratoriemiljøerne er behagelige at opholde sig i mange timer ad gangen og understøtter gode samarbejdsmønstre.

Landskab og biodiversitet

Et imødekommende udeområde og en tilgængelig stueetage, hvor der er plads til liv er en central del af bygningen. Der er en stærk forbindelse mellem ude og inde i bygningen, som skaber mulighed for et en udvidet brug af bygningen. Landskabsprojektet indeholder en stærk biodiversitetsstrategi og regnvandshåndtering. Vi har undersøgt, hvordan de eksisterende biodiverse områder bevares og hvordan den nye beplantning kan understøtte dette. I det indre gårdrum iscenesættes en skov. Som et diorama kan forskere og studerende nyde at kigge ud på en lille skov, men de kan ikke træde derud. Vi planter 160 træer: 25 flerstammede, 145 heistere. Dioramaet skifter fra skov til mose, efter regn. Permable overflader i et organisk mønster forsinker regnvandet og sikrer nedsivning. Kantzonerne mellem bygning og vej bliver som grøfter, der opsamler regnvand fra vej, facade og tag. Grøfternre holder det tilbage og lader det langsomt sive ned. Ved tørvejr står grøften flot, som en lille eng med blå blomster og højt græs. Den grønne beplantede facade gør, det ligner at bygningen nærmest vokser op af grøften. Nederste niveau af facaden er fugtige områder med permanent vandhul og meget fugtig jord, større blomster og buske vokser. De midterste niveauer imiterer stranden eller en steppe. Større sten skaber levende og foranderlige sol- og skyggemønstre. Bar jord og grus giver insekter steder at grave deres bo i den solbeskinnede skrænt på facadens landskab. Øverst planter vi biotoper af buske og mindre træer. Jorden bliver podet med skovbund fra DTUs eksisterende randskov for at indføre nedbrydere og bakterier. Vi fører også naturen føres helt ind i bygningen, hvor træer i glascylindere vokser op og skaber et levende loft med deres kroner.

Bæredygtige ambitioner i det nye klimalaboratorium

Vores projekt for B313 bidrager til DTU’s ambition om at være frontløber for bæredygtig transformation ved, at vi arbejder systematisk med konkrete delmål under FN’s Verdensmål. Bygningen certificeres til DGNB niveau Guld og Hjerte, og i designet har vi udviklet en biodiversitetsstrategi. Ud fra analyse af bygningens kontekst har vi undersøgt, hvordan vi kan bevare de nuværende biodiverse områder, og hvordan den nye beplantning kan understøtte en udvidelse af de eksisterende arter. På baggrund af analysen har vi valgt at give bygningen grønne områder på alt fra tagflade til facade, hvilket adresserer FN’s verdensmål 3 og 15. Bæredygtighed er drivkraften bag de arkitektoniske valg, så alle elementer – ud over at være æstetiske – også har en konkret funktion. Kontorområdet af klimalaboratoriet er den første bygning på DTU, hvor de bærende konstruktioner er lavet udelukkende af træ som et mere bæredygtigt alternativ til beton. Vi har arbejdet med verdensmålene 3 og 12 ved at bruge færre lag i arkitekturen, og dermed minimere mængden af materialer, samt at mindske spild ved at designe så materialerne let kan adskilles og genbruges. Vi har udviklet de tekniske løsninger med fokus på energioptimering, hvilket adresserer verdensmål 7. Vi har desuden integreret principperne om universelt design og inkluderende arkitektur, der adresserer verdensmålene 3, 4, 5, 6, 8, 10 og 11.

Bærende Trækonstruktioner

På hele kontorområdet af klimalaboratoriet udgør træet fundamentet for de bærende konstruktioner. Træ er et robust materiale, men også en ressource, der bidrager til at nedbringe CO2-aftrykket. Dets biologisk nedbrydelige karakter gør det til en miljøvenligere løsning, og over hele sin levetid har træet potentiale til at lagre mere CO2 end det frigiver. Sammenlignet med andre materialer som stål eller beton kræver produktionen af træmaterialer generelt mindre energi, hvilket positionerer DTU B313 som en bygning, der ikke kun imponerer æstetisk, men også inkorporerer cirkulære principper.

Laboratorie

Bygningen blev udviklet med generiske laboratorier og kontorer. Bygningen indeholder også autoklave rum, som bliver brugt til at sterilisere eksempelvis udstyr. Bygningsprogrammet og designet blev udviklet fra bunden. Vi udviklede det i samarbejde med det fulde IPD-team og klienten. For eksempel skabte vi et katalog over laboratorietypologier, som de fleksible laboratorier kunne transformeres til. Baseret på kataloget og de økonomiske beregninger tilpassede vi de endelige løsninger for laboratorierne, så de svarede til økonomien.

Bygherre
DTU
Areal
10.700 m²
Årstal
2024
Beliggenhed
Kongens Lyngby, Danmark
Samarbejde
MT Højgaard / Artelia / 1:1 Landskab / Habitats