KU Rygezoner
Refleksive pavilloner
De skulpturelle ryge zoner er special designet exteriør til Københavns Universitet. Konceptet for projektet er et adfærdsdesign, hvor universitets rygepolitik understøttes gennem arkitekturen. Universitetets nye rygepolitik pålægger studerende og ansatte ikke at ryge inden for 10 meters nærhed til universitetets bygninger. Rygezonernes spejldesign er derfor skabt som et tillokkende element i landskab, der både byder på ly og læ, samtidig med at de tilbyder en sanselig oplevelse.
Et åbent modulært design
Det modulære koncept er åbent i sin komposition og elementerne kan frit kombineres så det samlede udtryk tilpasses brugernes behov og omgivelsernes topografi. Det lokkende spejldesign er også udtænkt som et socialt hotspot, hvor ikke kun rygere, men alle studerende inviteres til at bevæge sig væk fra bygningerne. Dermed motiverer adfærdsdesignet alle til at få frisk luft og afveksling i løbet af studiedagen.
Verdensmål der berøres i projektet
I projektet har vi arbejdet med spørgsmål relateret til målene for bæredygtig udvikling. Projektet var imidlertid ikke designet til at imødekomme de globale mål.
Vi har arbejdet med spørgsmål relateret til: SDG 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst, SDG 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 17: Partnerskaber til målene.
- Bygherre
- Københavns Universitet, Campus Service
- Areal
- Rolighedsvej 4m² / HCØ Institute 5 m2
- Årstal
- 2017
- Billeder
- Niels Nygaard, Christensen & Co. Arkitekter
- Brugere
- Studerende / forskere / administrativt personale